Skip to main content

Sådan sparer du penge på printerblæk

5 minut aflæsning

af natadm

Uanset om det gælder kontoret på arbejdspladsen eller hjemmekontoret, vil man næsten altid have brug for printerblæk. Dette anvendes, når der skal printes tekster og billeder ud fra computeren. Her anvender printeren blækket til at producere indholdet til forbrugeren.

Desværre er printerblæk meget dyrt, og i mange tilfælde koster det næsten lige så meget som en printer selv. Det betyder, at det kan blive en kostbar affære, når der printes ofte.

junpiiiiiiiiiii / Shutterstock

Baseret på viden og tips fra Consumerreports.org og Elgiganten.dk guider vi derfor i denne artikel til, hvordan du bedst kan spare penge på blæk til printeren.

Tips til at spare på printerblæk

I det følgende listes der tips og tricks til at få en lavere udgift på printerblæk:

Køb tredjeparts blækpatroner

Blækpatroner er generelt meget dyre, og det gælder især de originale varianter, der sælges af de store producenter af printere og computere. Alternativt findes der en del tredjeparts-sælgere, der forhandler patroner til en billigere pris. Eksperterne mener, at dette kan være en fin måde at erhverve sig en patron på, men man skal være opmærksom på, at kvaliteten kan være svingende.

Vælg en forhandler du har tillid til, og som tilbyder en tilfredshedsgaranti. Dermed kan du levere den tilbage, hvis den ikke fungerer optimalt. Læg dog mærke til at ikke alle printere fungerer med disse uoriginale patroner.

Anvend en genopfyldelig model

De genopfyldelige varianter er en del dyrere end de øvrige, men til gengæld medfølger der også en flaske med ekstra blæk til omkring 2 år.

Dette gør faktisk, at den højere pris tjenes ind igen med den bonus, at man ikke lige pludselig løber tør. Læg mærke til at disse typer ofte ikke tillader, at man anvender uoriginalt blæk.

Brug en sort/hvid laser-variant

Hvis man kan nøjes med at printe i sort/hvid og ikke i farver, er der også en del penge at spare. Kan man det, et det nemlig muligt at vælge en sort/hvid laserprinter, som både er billigere end de øvrige typer, samt kan levere hurtigt print i en flot kvalitet.

Toneren i denne type har en længere levetid end hos farveprinterne, hvor man ofte vil se ikonet ”Out of Ink” blinke. Sker dette for en af farverne på farveprinteren, vil man også erfare, at hele patronen skal udskiftes – man kan derfor ikke ”bare” printe sort/hvid, selv om der stadig er denne type blæk tilbage.

Lad printeren være tændt

Det lyder som et dårligt råd for miljøet, men sandheden er, at en printer stort set ikke bruger energi ved bare at stå tændt.

Når man slukker for printeren, så foretager den ved hver opstart en ”rengørings-runde”, der faktisk bruger en del af patronen. Hvis printeren ikke slukkes, så spildes der ikke blæk på dette arbejde.

Tænk over hvordan du printer

De fleste mennesker udskriver faktisk ikke ret meget i dagligdagen, for mange informationer, som man før havde på print, findes i dag på telefon eller tablet.

Hvis man ikke har brug for printede ark i en meget høj kvalitet, kan man i sine printerindstillinger ofte finde en besparelses-funktion, der printer ud i lidt lavere kvalitet. Dette sparer en del blæk.

Mange programmer og hjemmesider tilbyder ligeledes muligheden for at foretage en printer-venlig udskrivning, der fjerner unødvendig detaljer og nøjes med det vigtigste. Af og til vil man også kunne spare penge ved at ændre på skrifttypen – nogle forbruger meget mere blæk end andre. Den klassiske Times New Roman anbefales her.1

Her finder du det billigste blæk

Der findes mange danske forhandlere af printere og blækpatroner, så det kan være svært at vide hvilken en, man skal vælge. I det nedenstående guider vi til nogle af de bedste på markedet.

Før man køber, bør man foretage en grundig undersøgelse og sammenligning af udbyderne for at holde øje med deres priser, services, rabatter og tilbud. Dermed kan man spare mange penge på den næste blækpatron.

Elgiganten

Elgiganten er en af de helt tunge drenge på elektronikmarkedet i hele Norden. Det gælder også i Danmark, hvor forhandleren både har fysiske butikker og en webshop.

Elgiganten har den store fordel, at her findes et væld af forskellige printere, patroner og toner til mange mærker – også de mest kendte.

Priserne er generelt overkommelige alt taget i betragtning, og du kan læse mere om det store udvalg på hjemmesiden. I øjeblikket findes der et stort sommerudsalg, som tilbyder rabat på mange typer af varer, mens flere varer er på særudsalg i outlet-kategorien.2

Pixojet

Pixojet.dk er en onlineforhandler af patroner, tonere og tilbehør, der sælger kvalitets-blæk til lave priser. Det er visionen at tilbyde kunderne Danmarks laveste priser inden for branchen.

I forhold til konkurrenterne skriver forhandleren selv, at priserne i gennemsnit er 10 procent lavere. Fordelen ved Pixojet.dk er dermed prisen, men også det meget store udbud, som betyder, at man stort set er garanteret at få fat i den ønskede patron. Læs mere om produkterne på hjemmesiden og se efter de 10 procents lavere priser.

Der ydes dertil prisgaranti hos Pixojet.dk, hvilket sikrer forbrugeren markedets bedste pris. Yderligere er der fri fragt, når man køber for et bestemt beløb, og så er der udsalg på udvalgte varer.3

Inkpro

Inkpro.dk er en dansk onlineforhandler af blækpatroner, tonere, papir, printere og øvrige kontorartikler. Der føres mange af de kendte mærker såsom Brother, Canon, Dell, Epson, Konica Minolta og Samsung, og derfor kan man være sikker på at få kvalitetsvarer her.

Denne forhandler sælger udstyr til rigtig mange typer af printere, og dette meget store udvalg gør, at man næsten kan være sikker på, at kunne få den ønskede model her.

Inkpro.dk tilbyder op til flere rabatter såsom en billigere outlet-kategori, prisgaranti samt udvalgte rabatter på den nye miljø-serie. Læs mere hos Inkpro.dk.4

Abonnér på en blæk-leveringsaftale

Et andet smart tip til at spare penge på blæk og aldrig stå i en situation, hvor man løber tør, er at tegne et blæk-abonnement. Det er især HP, der tilbyder denne aftale til deres kunder, og der findes forskellige aftaler at vælge imellem.5 Også Epson tilbyder automatisk levering af blæk til deres kunder.6

Ideen går ud på, at ens printer automatisk bestiller nyt blæk, når den er ved at være tom, og så leveres dette direkte til døren. Ens abonnement afgør prisen, og hvor mange sider man får til print per bestilling.

Abonnementerne er designet til at være billigere end at skulle købe nyt blæk selv, og jo større et abonnement du tegner, jo billigere bliver det per print.

Vær dog opmærksom på at der kræves en kompatibel printer.

Vedholdenhed og research giver pote

I det ovenstående har vi gennemgået flere aspekter af det dyre printerblæk, og hvordan man kan spare penge på at købe nye patroner. Der er flere måder, hvorpå man kan opnå dette, men man bør også se nærmere på forhandlerne.

Tjek gerne alle forhandlerne ud og undersøg deres services, udbud, priser og tilbud. Sammenlign dem med hinanden og find ud af, hvor der er penge at spare. På den måde bliver det billigere at printe rapporten, stilen, billederne, opgaven eller tegningerne ud.

natadm

Contributor