Skip to main content

Sådan finder du budgetvenligt og lækkert plus size-badetøj på nettet

5 minut aflæsning

af natadm

Sommeren nærmer sig, og det betyder for manges vedkommende strandture og et hop i bølgen blå. Men for de danske plus size-kvinder er fornøjelsen ikke helt uden udfordringer – de varme stranddage eller en tur i poolen betyder også, at det er nødvendigt at iføre sig badetøj.

Man kan ikke komme udenom, at badetøj er langt mere afslørende end kjolen eller blazeren, og derfor er det alfa og omega at finde det outfit, der passer til netop din krop og selvtillid – og som samtidig er flot, moderne og til at betale. Det kan være noget af en udfordring. Ligesom hverdagstøjet bør plus size-badetøjet være med til at fremhæve kroppen fra sin bedste side, men her er ikke så meget stof at gøre godt med.

Rawpixel.com / Shutterstock

Det kræver tålmodighed og snilde at finde det helt rigtige sæt, og derfor har vi her skabt en guide til at finde det bedste plus size-badetøj.

Dette skal du overveje, når du shopper efter plus size-badetøj

Plus size-kvinder har ikke helt de samme muligheder som de mindre størrelser, når det kommer til udvalg af badetøj. Det kan tage sin tid at finde det rigtige outfit, men hvis du kigger efter følgende, vil shoppeturen blive mere succesfuld:

Badetøj efter form

Der findes både plus size-badedragter og -bikinier, og det er individuelt, hvad man foretrækker. Badedragten skjuler mere af maven, hvis det er et område, man som plus size-kvinde foretrækker at dække. Er man ked af området omkring bagdelen, kan man købe en model med lidt længere ben eller skørt. Bikinien viser mere hud, men her er det muligt at købe separate under- og overdele, hvilket kan give en bedre pasform. Har man en tung barm, bør man vælge en overdel med brede stropper, der holder barmen på plads. Vælg også gerne en underdel, der støtter området omkring mave og hofter. Endelig kan man vælge en såkaldt tankini, der er en slags bikini – bare med en længere overdel, der dækker mere af maven.

Pasform, farve og mønstre

Ja, sort slanker, men man kan sagtens vælge plus size-badetøj med spræl i. Tekstiler i neutrale farver er alle slankende, men de rigtige mønstre (for eksempel lodrette striber) kan også passe fint til en plus size-krop. Mønstre og stærke farver tiltrækker unægtelig mere opmærksomhed, men hvis man for eksempel har en flot barm, men ikke er så glad for lår og hofter, kan man vælge en ensfarvet og neutral underdel og en mønstret overdel. En draperet badedragt vil være et hit for de fleste plus size-kvinder, da draperingen vil virke slankende og fremhæver taljens silhuet. Det samme gør en pasform med V-udskæring.

Gem ikke kroppen væk

Løst tøj, der ikke passer til kroppen, får dig ikke til at virke slankere. Det gælder både badetøj såvel som almindeligt tøj. Gå efter den type af badetøj, der passer til den individuelle krop og fremhæv formen i stedet for at skjule den. Tiden, hvor det kun var muligt at få intetsigende plus size-badetøj, er forbi. Der findes mange plus size-kollektioner i dag i alle prisklasser, som også indeholder badetøj. Føles det meget ubehageligt at vise kroppen frem, så vælg en lækker strandkjole (findes også i plus size), som kan bæres, indtil du hopper i vandet.

Sådan sparer du penge på plus size-badetøj

Et af de bedste steder at finde flot plus size-badetøj er på nettet. Her findes et stort udvalg. Er du bekymret for prisen, kan du overveje følgende:

De bedste plus size-mærker inden for badetøj

Efterhånden findes der en del tøjmærker i Danmark, der også fører plus size-badetøj. Her er et par af de mest populære:

Få strandglæden tilbage med det rigtige badetøj

Sommeren kalder, og alle bør kunne få glæde af sol, strand og vand. Det gælder også de plus size-kvinder, der hele året har frygtet strandturen. Men frygten er ubegrundet, for der findes efterhånden mange forhandlere af eksklusivt og lækkert plus size-badetøj, der har noget til alle kropstyper, -former og pengepunge.

Hvad enten man foretrækker badedragt eller bikini, så er det muligt at finde plus size-badetøj, der gør underværker for kroppen og får den til at tage sig ud fra sin bedste side. Og det giver både en pænere figur og forstærket selvtillid samt lysten til at hoppe i vandet eller nyde en kølig drink på stranden – uden forbehold.

natadm

Contributor